Når du står i helsekostbutikken eller scroller gennem et online apotek, kan det være svært at se forskel på, hvad der er et kosttilskud, og hvad der er et lægemiddel. Begge typer produkter kan indeholde vitaminer, mineraler eller planteekstrakter – men de er underlagt vidt forskellige regler. Den juridiske skelnen har betydning for alt fra markedsføring og godkendelse til, hvordan produkterne må sælges. Her får du en gennemgang af, hvordan du kan kende forskel – og hvorfor det betyder noget.

Hvad er et kosttilskud?

Et kosttilskud er ifølge lovgivningen et fødevareprodukt, der har til formål at supplere den almindelige kost. Det kan indeholde vitaminer, mineraler, aminosyrer, fedtsyrer, fibre eller planteekstrakter – men i doser, der ikke overstiger, hvad kroppen normalt får gennem kosten.

Kosttilskud er altså ikke beregnet til at behandle eller forebygge sygdomme. De må kun markedsføres med såkaldte ernærings- og sundhedsanprisninger, som er godkendt af EU. For eksempel må et produkt gerne sige, at “vitamin C bidrager til immunsystemets normale funktion”, men ikke at det “forebygger forkølelse”.

Producenter af kosttilskud skal anmelde deres produkter til Fødevarestyrelsen, men de behøver ikke at få dem godkendt, før de sælges. Det betyder, at ansvaret for sikkerhed og korrekt mærkning i høj grad ligger hos producenten.

Hvad er et lægemiddel?

Et lægemiddel er derimod et produkt, der enten har til formål at behandle, forebygge eller diagnosticere sygdom, eller som påvirker kroppens fysiologiske funktioner i væsentlig grad. Det kan være alt fra smertestillende tabletter til hormonpræparater og naturlægemidler.

Lægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen, før de må sælges. Godkendelsen kræver dokumentation for både effekt, sikkerhed og kvalitet. Derudover er der strenge krav til produktion, opbevaring og markedsføring. Et lægemiddel må kun sælges med påstande, der er videnskabeligt dokumenterede og godkendt af myndighederne.

Gråzonen mellem kosttilskud og lægemidler

I praksis kan grænsen mellem kosttilskud og lægemidler være flydende. Det gælder især for produkter med planteekstrakter eller høje doser af vitaminer og mineraler. For eksempel kan et produkt med ginseng være et kosttilskud, hvis det markedsføres som et energitilskud – men et lægemiddel, hvis det påstås at kunne “øge koncentrationen” eller “modvirke træthed”.

Lægemiddelstyrelsen vurderer løbende produkter, der befinder sig i denne gråzone. Hvis et produkt vurderes at have en medicinsk virkning eller markedsføres som et middel mod sygdom, kan det blive klassificeret som lægemiddel – også selvom producenten kalder det et kosttilskud.

Hvorfor klassifikationen betyder noget

Forskellen er ikke kun juridisk, men også praktisk. Klassifikationen afgør:

• Hvilke krav der stilles til dokumentation og sikkerhed. Lægemidler skal gennemgå omfattende test, mens kosttilskud primært vurderes ud fra kendte ingredienser og doser.
• Hvordan produktet må markedsføres. Kosttilskud må ikke give indtryk af at kunne helbrede eller forebygge sygdom.
• Hvor produktet må sælges. Lægemidler sælges typisk på apotek, mens kosttilskud kan købes i supermarkeder, helsekostbutikker og online.
• Hvilke sanktioner der gælder. Hvis et kosttilskud markedsføres som et lægemiddel uden godkendelse, kan det føre til bøder eller tilbagetrækning fra markedet.

Sådan kan du som forbruger kende forskel

Selvom emballagen kan ligne hinanden, er der nogle tydelige tegn, du kan kigge efter:

• Se efter registrering: Lægemidler har et registreringsnummer (MT-nummer) fra Lægemiddelstyrelsen. Kosttilskud har ikke et sådant nummer.
• Læs anprisningerne: Hvis produktet lover at “behandle”, “lindre” eller “forebygge” sygdom, er det sandsynligvis et lægemiddel.
• Tjek producenten: Lægemidler kommer ofte fra apoteks- eller medicinalvirksomheder, mens kosttilskud typisk produceres af fødevarevirksomheder.
• Spørg på apoteket: Apotekspersonalet kan hjælpe med at afklare, hvilken kategori et produkt hører under.

Læs også:

Sådan vælger du urtetilskud med fokus på kvalitet og renhed

Kosttilskud

Udbuddet af urtetilskud er stort, men ikke alle produkter lever op til samme standard. Lær, hvordan du vurderer kvalitet, undgår skjulte tilsætningsstoffer og vælger sikre, dokumenterede kosttilskud, der passer til dine behov.

Måltidets betydning for optagelsen af kosttilskud – sådan optimerer du udbyttet af dem

Kosttilskud

Vidste du, at det betyder noget, hvad du spiser sammen med dine kosttilskud – og hvornår du tager dem? Læs, hvordan du optimerer optagelsen af vitaminer og mineraler, undgår spild og får størst muligt udbytte af dine tilskud.

Kost og kosttilskud omkring træning: Sådan planlægger du for maksimal effekt

Kosttilskud

Lær hvordan du optimerer din præstation og restitution gennem målrettet kost før, under og efter træning. Artiklen guider dig til at bruge kosttilskud effektivt som en del af en balanceret plan, så du får maksimal effekt af din indsats.

Når kroppen reagerer på nye kosttilskud – forstå og tolke fordøjelsens signaler

Kosttilskud

Kroppen reagerer ofte, når du introducerer nye kosttilskud – men hvordan ved du, om det er en sund tilpasning eller et tegn på ubalance? Artiklen guider dig til at forstå fordøjelsens signaler, så du kan støtte kroppen bedst muligt undervejs.

Et fælles ansvar for sikkerhed

Selvom kosttilskud generelt betragtes som sikre, er det vigtigt at bruge dem med omtanke. Høje doser af visse vitaminer og mineraler kan være skadelige, og nogle plantebaserede produkter kan påvirke effekten af medicin. Derfor anbefaler både Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, at man altid læser etiketten grundigt og taler med sin læge, hvis man er i tvivl.

At kende forskel på kosttilskud og lægemidler handler ikke kun om jura – men om at kunne træffe informerede valg for sin egen sundhed.